• Lisel Vad Olsson

Køernes liv i Danmark

Updated: juli 15

 

Køernes liv i Danmark, forskellen i produktionsformer og hvorfor ingen af dem er ”gode nok”.

Hvis du kender branchen indefra og har kan finde fakta på denne side, som er direkte forkerte, så vil jeg rigtig gerne have det af vide, så jeg kan rette det til i teksten. Det er meget vigtigt for mig personligt og for læserne, at det er korrekte oplysninger der videregives.

 

Veganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyr, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børn, køer, arla, kalve, mælkeproduktion, mælk, ost, youghurtVeganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyr, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børn, køer, arla, kalve, mælkeproduktion, mælk, ost, youghurt
Køer der får lov at udvikle vinterpels og gå frit hele året. Eneste billede der ikke er fra Danmark.

 

Alle pattedyr producerer udelukkende mælk når de har født. Alle pattedyr producerer udelukkende mælk til deres børn. Det gælder mennesker, aber, hunde, grise, køer og alle andre pattedyr.

Så for at en landmand kan tjene penge på sine køer, så er han nødt til at sørge for, at de producerer så meget mælk som muligt, så ofte som muligt, da hans dyr ellers bare vil være en udgift.

Det betyder, at koen gøres gravid fra hun er cirka 13 måneder gammel, hvor hun lige er blevet kønsmoden (11). Hun er derefter gravid 9 måneder og føder sin kalv, hvorefter mælken straks begynder at løbe, som hos alle pattedyr.

I den konventionelle mælkeproduktion bliver kalven nu straks taget fra sin mor.

 

Tyrekalve er en stor udfordring. De leverer nemlig ikke mælk. Det betyder for Jerseyracen, at alle tyrekalve slås ihjel ved fødslen, de bliver simpelthen ikke kødfulde nok til at det kan betale sig at lade dem vokse sig store (og sælge dem som kalvekød). Det betyder altså at de bare slås ihjel til skrald og ikke kan bruges til noget. (5 og billede med statistik nederst)

25.000 tyrekalve fra denne race skydes hvert år, lige efter fødslen, hvilket er 10% af alle tyrekalve.

De 90% andre tyrekalve fra andre racer slås også ihjel, men det er som kalvekød. Det betyder at de bliver placeret i små kalvebure, uden mulighed for løb og leg, som alle børn af pattedyr jo nyder. Kalve leger ligesom hvalpe, aber og andre unger. Bare ikke i mælkeindustrien. Her fedes de op og slås ihjel.

 

De fleste hunner gøres klar til at blive malkekvæg i folde.

 

 

Fra forskning om køer og deres kalve:

 

“In audio play-back studies, calves prefer their own mother's vocalizations compared to the vocalizations of an unfamiliar mother.” og at “she continues to show strong affiliatory behaviour with her offspring and preferentially chooses them for grooming and as grazing partners for at least 4–5 years.” (1)

 

Altså foretrækker mor og barn at græsse sammen i op til 5 år af kalvens liv, mindst. Ko-mor gemmer gerne ungen i græsset og græsser selv væk fra ungen. Hvis hun græssede lige ved ungen, så spiser hun det ungen bliver beskyttet af, nemlig græsset og spiser hun hele tiden tæt ved, så ved rovdyrene præcis hvor de skal gå hen og hun er hele tiden opmærksom på ungen i blikket.

Jeg bor ved siden af fritgående kvæg - kødkvæg godt nok og ser hvordan mor og barn går sammen og hvordan mor kun vil give mælk til hendes eget barn og hvordan de kommunikerer og går tæt sammen i alle de måneder jeg kan observere dem, hvilket jeg netop fik bekræftet da jeg så også læste forskningen efterfølgende.

 

Ligesom alle andre pattedyr har ungerne brug for at lege sammen, men har også stort behov for at være sammen med deres mor.

Harry Harlow, en berømt forsker i psykologi, lavede eksperimenter med aber og hans eksperimenter viser at unger har et stort behov for omsorg og tryghed, i form af en mor de kan hænge sig på og trygge sig op af, og derved er mælkeproduktionens metoder med at fjerne mor fra barn, direkte skadelige for barnets psykologiske velbefindende. For Harlow finder frem til at ungerne vælger den bløde mor fremfor den der giver mad, og det er jo netop hvad kalvene mangler: omsorg og tryghed i form af en mor, hvilket ikke bare kan erstattes af en sutteflaske. Da alle pattedyr deler de samme psykologiske forudsætninger, er der flere forskere idag, som gør opmærksom på, at de oplevelser disse aber havde, sagtens kan overføres direkte på kalve, som jo ikke får lov at die hos deres mor, men i stedet får erstatning, af en slags sutteflaske på væggen (2). Forskning viser da også, at mor og barn, selv uden mælk, knytter tætte bånd. (3) Han finder også frem til at isolation og mangel på interaktion med andre væsner er helt vildt skadelig for barnet og leder til forfærdelige traumer og voldsomt selvdestruerende adfærd senere i livet. Dette er vel netop hvad kalvene oplever når de opfostres i små bure og ikke får social kontakt.

 

Artikel: Økologisk mælkeproducent udtaler, at veganerne har en god pointe

 

Vi får ofte af vide af branchen, at det hele foregår helt naturligt og fredeligt, men faktum er, at intet af det der foregår i industrien sker på naturlig vis, selvom de forsøger at gøre det "fredeligt".

 

Det er ikke naturligt at bruge stød eller andre "dimser" for at få en tyr til at give sæd, for derefter at stikke en arm op i numsen på en ko, for at indsætte sæd gennem et plastikrør i hendes skede.

For derefter at tage hendes kalv og malke hende så meget som muligt igennem nogle måneder for at gøre hende gravid igen og tage hendes kalv endnu engang - faktisk op til 4 gange, hvor hun derefter ikke kan give mere mælk og derfor bruges til billig oksekød.(6)

 

I alt den tid de giver mælk, er det ofte op til 4 gange så meget end hvad hendes kalv ville have diet fra hende. (10 + 14)

 

I Danmark registreres generelt alt og derfor kan man f.eks. finde statistikker på de sygdomme og problemer man finder på dyrene. Som et eksempel, kan du via dette link se, at cirka halvdelen af alle køer har problemer med klovene, som kan være smertefulde for koen: https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Tal-om-kvaeg/Sider/klovsundmain.aspx

Via linket kan du trykke dig frem til andre problemer og sygdomme køerne kan have oveni.

 

Mange malkekøer er så udslidt efter deres korte produktionsliv, at de ikke kan stå op selv i lastbilen på vej til slagteriet.

Denne video viser ko nr. 416, som i foråret 2018 i Danmark blev ført til slagteriet som en såkaldt "downer" - altså en malkeko der er så nedslidt at hun ikke selv kan stå på benene. Videoen er hård at se, men virkeligheden i Danmark på en tilfældig forårsdag.

Via dette link kan du høre hele historien om 416 og om den anmeldelse der blev indgivet af vidnerne.

 

I naturen kan en ko blive op til 20-25 år, men der er ingen produktionskøer der når den alder i Danmark.

 

De får fjernet horn, som er en del af deres skelet og som er deres eneste forsvar. Dette gøres for at mindske skader mellem dyrene, ligesom når man klipper halen af grisen, men også for medarbejdernes sikkerhed. Indgrebet består i, at et 600 grader varmt jern brænder hornene af og forhindrer dem i at vokse ud igen. Forskning viser, at på trods af at kalvene er bedøvet når det sker, så har de høje niveauer af stresshormoner i kroppen, når bedøvelsen ikke længere virker. (12+13) Vi synes det er synd at skære stødtænder og horn af næsehorn og elefanter, men vi gør det hver dag ved kalvene.

 

De kommer højst udenfor 6 måneder om året, men det gælder kun 25% af ALLE danske køer der kommer på græs: Læs artikel fra Århus universitet. (4)

89 % af alle køer i Danmark er konventionelle (ikke-øko). 11 % er økologiske køer. Dvs, at hele 75% af alle køer i Danmark, aldrig oplever sol, græs, vind og natur. Denne undersøgelse er kritiseret af landmændene, men jeg har ikke kunnet finde andre tal. Faktum er dog, lige gyldigt hvad, at jo større gården er, jo mindre kommer de ud og HVIS de kommer ud, så er det jo kun sommerhalvåret og andre får bare "åbnet vinduet". Den gård jeg har været ved og selv har prøvet at malke og inseminere køer, der kom køerne aldrig ud og tyren var altid låst fast i en lille boks. Nogle få tyre får lov at levere sæden direkte i koen. Men disse tyre bliver så transporteret rundt i Danmark for at levere sæd og har dermed ikke et roligt liv med egen flok.

 

De skal mærkes i øret, på kroppen på vej til slagtning, fjernet horn (knogler), oplever yverbetændelse, antibiotika, kæmpe yvere pga avl og pres på malkningen og i det hele taget skal de være "rentable" og bliver dermed tænkt på som produkter der skal kunne betale sig og ikke tænkt på som de følende individer de er (7). Det ville vi aldrig acceptere for elefanter, giraffer, hunde, kænguruer eller næsehorn.

 

Selv på de "bedste" biodynamiske gårde, så handler det i sidste ende om kroner og ører. Biodynamiske gårde sælger også kalvekød fra kalve der tages tidligt fra deres mor og oksekød fra 5 årige køer der allerede har været gravide 4 gange.

 

Nogle biodynamiske gårde har kalven sin mor 8-9 måneder, men husk forskningen der viser, at de kan gå sammen op til 5 år og nogle køer danner livslange venskaber med deres kalve. (1) I almindelig økologisk produktion tages kalven fra indenfor 24-48 timer og i konventionel stort set med det samme.

 

Nedenstående video gennemgår og viser inseminering og meget andet normalt i produktionen.

 

Der er intet humant ved sådan en praksis.

 

Gravide mødre sendes til slagtning med levende kalve i sig (snart tilgængelig)

 

Her er en del videoer, som viser ko-mødre og deres kalve blive fjernet fra hinanden. Disse videoer er ikke fra Danmark, men jeg er ret sikker på, at køerne er ligeglade med hvilket land de er i eller kommer fra, når deres unge tages fra dem:

 

https://www.facebook.com/garytvcom/videos/917135895008326/?hc_ref=PAGES_TIMELINE

https://www.youtube.com/watch?v=SYJPbrxdn8w

https://www.youtube.com/watch?v=rTRWujEF9Lw

https://www.youtube.com/watch?v=zBnZPJJ2QG4

https://www.youtube.com/watch?v=LnpIs5lY4VQ

 

Det er ikke svært at finde masser af tegn på deres tilknytning. Det giver også et godt indblik i, hvorfor man fjerner deres horn fra barnsben af, da det er deres eneste forsvar.

 

 

Disse billeder er fra Danmark... Kik godt på dem...

Taget af We see you og Casper Hilt

 

De kan høre, lugte og mærke hvad der foregår, når de nærmer sig slagteriet. De prøver at undgå det og har tydeligt frygt og ofte tårer i øjnene. Dette er heller ikke svært at finde beviser for og masser af tidligere slagteriarbejdere fortæller det også.

 

Den videnskabelige gennemgang af dyrs bevidsthed og evner.

 

 

Disse billeder herunder er fra Direct Action Everywhere Danmark og er fra Danmark, fra helt almindelige gårde.

Vi ved fra videnskaben at dyr er følende unikke individer, med præcis de samme forudsætninger som os i forhold til at kunne føle både glæde, lidelse, nydelse og smerte. Der er ikke forskel på hunde, køer, høns, grise, katte, elefanter, heste, giraffer og mus.(7) Så når du ser disse billeder, så forestil dig at det er hunde, elefanter, heste eller kænguruer. Er det okay at behandle dyr på den måde? Er det okay at støtte det ved at købe produkterne? Er det okay at vi behandler dem som produkter der skal give et økonomisk overskud?

 

Jeg har selv været med til at inseminere køer og malke dem. Den gård jeg var på havde tyren stående i en lille box hele døgnet, køerne kom aldrig ud, da det var for besværligt og mange steder "åbner bare vinduet". Og vi glemmer at de økologiske er spærret inde 6 måneder om året og gerne mere, hvis de er i en tilstand hvor landmanden vurdere at den enkelte ko ikke bør komme ud.

 

Vi hører ikke meget fra forskerne som jo ved, at dyr er bevidste som os og dermed burde have rettigheder derefter. (8-9) Og de forskere som dog forsøger at råbe op, høres ikke. (7)

 

Køer har bedste venner - artikel om køers adfærd fra nyeste forskning.

 

I denne rapport: https://www.researchgate.net/publication/320771759_The_Psychology_of_Cows

- med flere siders kildeliste, gennemgås den videnskabelige litteratur om køer. Her er deres konklusion:

 

In this paper we have identified a number of findings from the scientific literature on cow learning, memory, emotions, personality, and social complexity (collectively cow psychology) showing that cows are far more sophisticated and sensitive than the simple grazers they are perceived to be by many members of our own species (Herzog, 2010; Joy, 2009). These ideologies held by humans, which are incongruent with extant scientific understanding, have been largely maintained by powerful economic and political forces. Moreover, the body of scientific knowledge has been similarly shaped and limited by this ideology.

The current literature demonstrates that cows:

 

1) are able to make sophisticated discriminations among not only objects but humans and conspecifics;

2) possess not just simple emotions, but several emotional capacities, such as cognitive judgment bias and emotional contagion;

3) show an apparent emotional reaction to learning which may reflect a sense of self-agency similar to some other mammals;

4) have distinct personalities;

5) exhibit several dimensions of social complexity, including social learning.

 

I denne PDF, som også er lavet på baggrund af ovenstående, gennemgår tre Phd’er fra forskellige akademiske grene, forskningen om køers indre liv: https://www.farmsanctuary.org/wp-content/uploads/2017/10/TSP_COWS_WhitePaper_vF_web-v2.pdf

 

 

Fra Arla's egen hjemmeside står der:

 

"En malkeko er et produktionsdyr, som skal være rentabelt for landmanden i hele sin levetid. For mange køer falder mælkeproduktionen med alderen, og i Danmark bliver en malkeko i gennemsnit fem år gammel."

Note: I naturen kan køer blive op til 20-25 år.

 

"En ko giver mælk, når den føder en kalv, og gennemsnitligt ni måneder derefter." Note: Køer er altså ikke skabt til at producere mælk, i højere grad end mennesker er eller andre pattedyr. Man producerer mælk for at fodre sin EGEN unge.

 

"Cirka 8 % af køerne står i bindestalde i Danmark." Note: Her er et link til hvordan køerne står i sådan en bindestald: http://landbrugsavisen.dk/lov-tvinger-600-kvægbrug-til-lukke . De kommer ud tre måneder om året, så forestil dig at være bundet i 9 måneder om året.

 

Der er cirka 575.000 malkekøer i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=25578

 

"90 % af de tyrekalve, der fødes i Danmark, bliver opforstret til slagtning. De resterende 10 % er typisk af racen Jersey, og de bliver aflivet direkte efter fødslen, fordi de ikke er økonomisk attraktive som kødkvæg."

 

Disse kalve kommer i kalvebokse, som billederne viser. I udlandet kan disse kalvebokse i højere grad ligne fængsler og være indendørs som burhøns. Jeg går ud fra at folk der indtager mælkeprodukter også køber kinderæg, marabou, kiks og alt mulig andet, hvor udenlandsk mælk er at finde i ingredienslisten. Det er naivt at mene, at vi kun skal fokusere på Danmark, når vores indkøb i den grad ikke kun holder sig til danske varer. I alle mælkeproduktioner spærres kalve inde på meget lidt plads, hvor de aldrig får mulighed for at gå frit, løbe, lege og få omgang med sin mor.

Kalve har brug for at lege, ligesom alle andre pattedyr gør:

 

"Kalv og ko adskilles typisk efter et døgn, så bindingen ikke når at blive for stærk. Det er til en vis grad i overensstemmelse med kvægs naturlige adfærd, da kalve og køer i naturen sjældent går sammen, bortset fra når kalven skal die." Note: Anima skriver derimod at i naturen, vil kalven die hos moderen i 9 - 12 måneder før fravænning, hvilket er mere i overensstemmelse med forskningen som vist og netop også er grunden til, at kalve ofte er længere tid hos deres mor i biodynamiske landbrug. Er kalven en kviekalv, vil ko og kalv ofte blive sammen resten af deres liv, da køer danner stærke sociale bånd med deres døtre. Forskningen viser det hele sort på hvidt. Tjek linket, hvor det hele er beskrevet hos forskellige racer med kilder til de godkendte videnskabelige rapporter.(1)

 

Også skal det da lige fortælles at der findes anti-patte-plader til kalve. Deres funktion er, at komme i næsen på kalven så den ikke kan die hos sin mor (sker sjældnere i Danmark) eller hos større kalve, som har udviklet en uhensigtsmæssig adfærd og slikker på andre, så der kan dannes sår (sker langt oftere i Danmark). Det betyder, at man ikke fjerner årsagen til dyrets afvigende adfærd, men i stedet symptombehandler med et ubehageligt indgreb. Ligesom når man klipper halen af grisene. Vi symptombehandler i stedet for at overveje om man måske skulle stoppe med at behandle dyr som produkter. I naturen ville den der blev slikket uhensigtsmæssigt på, kunne bevæge sig væk og forsvare sig selv med sine horn evt., men det kan de ikke i en unaturlig produktion, hvor de er tvunget til at være tæt sammen og ikke har deres horn at forsvare sig med.

 

"Kalven bor de første 10-14 dage i en kalvehytte eller kalvesti alene eller sammen med en anden kalv" Note: En kalvehytte er dem der ses i øvre billeder, men kan også nemt googles.

 

Her på bloggen kan du også finde en gennemgang af dyreværnsloven, hvorfor den ikke er god nok og en forklaring på, hvorfor denne diskussion ikke handler om dyrevelfærd, men at der er helt andre begreber på spil.

Hjælp mig med at få denne viden ud, ved at dele artiklen på facebook eller på din egen hjemmeside/blog. #vegansunite for dyrene ! #fremtidenervegansk

 

Kildeliste:

 

  1. https://en.wikipedia.org/wiki/Cattle

  2. https://www.huffingtonpost.com/entry/of-monkeys-and-meat-the-dairy-and-meat-industrys_us_5931ad38e4b062a6ac0acf71?guccounter=1

  3. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159114003128

  4. http://anis.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/malkekoeer-og-afgraesning/

  5. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/30000-raske-tyrekalve-aflives-hvert-aar

  6. https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/husdyr/kvag

  7. https://www.talerfordyr.dk/blog/dyrenes-bevidsthed

  8. https://www.newscientist.com/article/mg21528836-200-animals-are-conscious-and-should-be-treated-as-such/

  9. https://www.psychologytoday.com/blog/animal-emotions/201411/the-emotional-lives-cows-ears-tell-us-theyre-feeling-ok

  10. https://www.seges.dk/da-dk/fagomraader/kvaeg/tal-og-fakta-om-kvaegproduktion/maelkeproduktion

  11. https://en.wikipedia.org/wiki/Calf

  12. https://anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/malkekv%C3%A6g%E2%80%8B

  13. http://oerd.dk/aktuelt/2018/01/koeer-med-og-uden-horn

  14. https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/ryk/sider/151109-gennemsnitsydelsen-taet-paa-10.000-kg-maelk.aspx

Kalve lærer og der er tegn på selvbevidsthed:

https://www.researchgate.net/publication/248335797_Emotional_reactions_to_learning_in_cattle

 

De 286.063 kalve der ikke er kødkvæg, sælges oftest når de er ca. 2 uger gamle til en slagtekalveproducent, hvor de fedes op og slagtes når de er 10-12 måneder gamle.

 

Seges er kilden til begge billeder og tekst

 

Hvor god er Wiki: http://www.livescience.com/32950-how-accurate-is-wikipedia.html