• Lisel Vad Olsson

Kan videnskab være ekstrem og fanatisk

Updated: 14. dec. 2018

 

Jeg er da godt klar over og bliver mere og mere klar over, at jeg for rigtig mange mennesker lyder ekstrem og fanatisk i mine indlæg og skriverier. 

 

Det er veganerens evige udfordring. At fortælle om sin ideologi på en måde som virker indbydende i stedet for frastødende. Vi kunne selvfølgelig også bare holde vores mund, men det kommer jo ikke dyrene til gode og det trods alt dem vi taler for. 

 

Igennem mange tusind år har vi mennesker haft en ide om, at vi står over både naturen, dyrene og ofte også andre mennesker. Sidst var det jøderne der blev udryddet i koncentrationslejre fordi de var en "underrace", før det var det kvinder der skulle kæmpe for at blive set som rationelle mennesker, som altså burde have ret til at være med i demokratiet og jeg behøver vel ikke at nævne, hvordan vi anså afrikanere, som ikke andet end dyr eller en slags mennesker med børnesind der skulle tæmmes og udnyttes og hvordan LGBT og andre stadig bliver set ned på. 

Tænk hvis ikke der var nogen der var vågnet op dengang og var begyndt at kæmpe for de undertryktes rettigheder?  

 

Over hele verden i dag vågner folk op til veganisme. Det er den hurtigst voksende social retfærdighedsbevægelse i verden lige nu. 

 

Vi har jurister der arbejder for dyrs lovmæssige rettigheder og som lykkededes. Og vi har andre jurister og forskere der arbejder for både at give dyr og naturen rettigheder; for at undgå menneskets ødelæggende indflydelse. 

 

 

Før i tiden havde vi ikke videnskaben. Vi havde til gengæld vores arrogance og kulturskabte holdninger om verden og livet omkring os. 

 

Idag kan vi droppe de arrogante holdninger, for vi har videnskaben som kan give os de faktuelle data om vores omverden og om os selv, hvor vi derfra kan tage objektive og fornuftsbaserede beslutninger om, hvordan vi bedst agerer i vores verden, både for vores egen skyld og for vores omverdens skyld. 

 

Rigtig mange forskere argumenterer for, på hver deres grundlag, at vi mennesker har bedst af at leve plantebaseret. Både for at hjælpe vores planet i forhold til både klima, bæredygtighed og miljø, men ikke mindst også for at hjælpe vores eget helbred og spare milliarder i sundhedssystemet. 

På samme måde som med sundhed og klima, har vi også en ret stor bevisbyrde for, at dyr ligner os mennesker langt mere end de ikke gør, når det kommer til bevidsthed og evner.

 

Veganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyr, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børnVeganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyr, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børn
Hvad siger videnskaben egentlig sikkert om dyrene?

 

7 juli 2012 gik en gruppe forskere sammen og lavede Cambridge Declaration on Consciousness. Her er et par citater fra den: 

 

"Furthermore, neural circuits supporting behavioral/electrophysiological states of attentiveness, sleep and decision making appear to have arisen in evolution as early as the invertebrate radiation, being evident in insects and cephalopod mollusks (e.g., octopus)."

"Evidence that human and nonhuman animal emotional feelings arise from homologous subcortical brain networks provide compelling evidence for evolutionarily shared primal affective qualia."

 

"Convergent evidence indicates that non-human animals have the neuroanatomical, neurochemical, and neurophysiological substrates of conscious states along with the capacity to exhibit intentional behaviors. Consequently, the weight of evidence indicates that humans are not unique in possessing the neurological substrates that generate consciousness. Nonhuman animals, including all mammals and birds, and many other creatures, including octopuses, also possess these neurological substrates.”

 

Det betyder, at dyr ER bevidste følende væsener - ligesom os. At de har en personlig vilje, altså intentioner og evnen til at opleve både fysisk og psykisk smerte og også glæde. Ligesom os. Denne artikel åbner også for dyrs individuelle personlighed fra Darwin til i dag. 

Flere forskere argumenterer også for, at det er præcis det samme som gør sig gældende i forhold til fisk. Og her er en artikel om, at dyrs bevidsthed jo ikke er en ny viden og at flere dyr jo også viser evner for empati, som jo er en ret veludviklet evne, da det kræver, at man er SELV-bevidst, men OGSÅ kan sætte sig i en ANDENS sted.

 

Så konklusionen fra flere tusinde rapporter er, at alle dyrene har et fuldt udviklet nervesystem ligesom os og masser af forskere er helt enige om, at de har samme kapacitet for fysisk og psykisk smerte, som vi har OG bevidsthed om tid, rum og sig selv og andre. De kan endda bekymre sig, udvise empati, danne livslange venskaber og løse komplekse problemer. 

Videnskaben er altså klar på det her punkt - det kan ikke diskuteres - tjek selv linksene igennem og kildelisten forneden. 

 

Det betyder altså, at veganere ikke menneskeliggør dyrene, men nærmere anerkender forskningen om, at dyr netop ligner os, langt mere end de ikke ligner os, på alle de parametre som betyder noget for kvaliteten af individets liv. 

 

 

Veganismen er som sagt den hurtigst voksende social retfærdighedsbevægelse i verden lige nu. Veganere gør op med speciesismen, som handler om artschauvanisme, hvilket er at tildele forskellige værdier eller rettigheder til væsner på grundlag af deres art. Ligesom racisme gør med racer f.eks. 

 

Vi tror ikke længere på de gamle myter om behovet for animalske produkter. Vi vil ikke længere støtte en kultur, som baserer sig på andre væsners lidelse og unødvendige udnyttelse og død. 

 

Det handler om at vi skal holde fuldstændig op med at:

  • avle på dyr

  • bestemme hvornår de skal være gravide og hvor længe de må have deres egne børn hos sig

  • indespærre dem i bure, stalde, zoo's og cirkus

  • bruge dem til vores underholdning

  • bestemme hvornår de må være inde eller ude

  • hvor mange af dem der må være

  • bruge dem til føde

  • bruge dem som forsøgsdyr

  • bruge dem til beklædning, make-up og lign.

Vi skal derimod anerkende at

  • de har krav på at blive set som de bevidste, følende, intelligente væsener de er og behandle dem derefter

 

Veganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyr, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børnVeganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyr, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børn
Dyrene er følende bevidste individder

Veganere mener helt klart, at når vi ikke har behovet for at bruge dyr til hverken føde, beklædning, underholdning og andet, så bør vi ikke udnytte, indespærre og dræbe dem, men behandle dem som ligevæsner, da alt andet indebærer lidelse i en eller anden form for dem. 

Det handler ikke om dyrevelfærd, som er menneskelige mål for hvad vi mener er "godt nok" for dem, indenfor en produktion som skal give økonomisk overskud i længden. 

På selv de mest dyrevenlige steder, bliver unger taget fra deres mødre før tid, graviditeter bliver bestemt af mennesker og alle dyrene bliver slået ihjel, langt tid før en naturlig livslængde og når dyrene ikke længere er rentable for ejeren. 

 

Det er hele den undertrykkende måde at se dyrene på, som veganerne ønsker at gøre op med. 

 

Når vi ved alt det vi ved om dyrene og de forhold de lever under i menneskets magt, er det så ikke på tide at bruge vores medfølelse og empati og tildele dyrene de rettigheder som de fortjener? 

 

 

Jeg startede med at skrive, at jeg godt var klar over, at mange nok mener jeg lyder ekstrem og fanatisk og det har jeg det faktisk ret svært ved. 

Jeg har det svært ved det fordi, at det faktisk ikke giver mening for mig. For som Casper Hilt siger, er det ikke bare basal anstændighed, at behandle andre ordentligt? Ikke at udnytte, indespærre og dræbe dem, når der ikke er noget behov for det? 

  • Hvis ikke du kunne finde på at tage modermælken fra hundehvalpe og slagte dem, hvorfor så tage modermælken fra kalvene og slagte dem? 

  • Hvis ikke du kunne finde på at slagte din 6 måneder gamle hvalp, hvorfor så gøre det ved grisene?

Det giver ingen mening for mig, at man kan mene at det er okay at lade andre lide, når der absolut ingen grund er til det, andet end vane, lyst og troen på gamle myter. 

 

Er det fanatisk og ekstremt at holde sig til sikker videnskab og handle på sin empati og medfølelse?

 

Det synes jeg ikke. 

 

Veganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyr, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børnVeganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyr, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børn
Fremtiden er vegansk