Vejledning til søvnmeditationer med Tjugga

Updated: en dag siden

Natbjørnen Tjugga er skabt med ønske om at give kærlighed og ro til store og små.

Tjugga er det redskab jeg selv har stået og manglet som mor. Derfor skabte jeg det selv, sammen med min søn William der har fundet på Tjuggas navn - og bestemte at det Tjugga skulle være en bjørn. Tjugga er en kærlig bjørn der støtter både store og små til mere ro og bedre søvn. Tag med på en rolig smuk drømmerejse med Tjugga, der findes som lydmeditationer via App, lige til at sætte på - og bøger der er nemme at gå til. Bøger og App købes hver for sig, lydmeditationerne er ikke identiske med bøgerne, men de supplerer hinanden rigtig godt.

Tjugga bøgerne kan købes hos alle landets boghandlere og hos forlagetaronsen.dk.

Appen ''Emilie Jacobsen Meditationer'' med ALLE lydmeditationer er gratis at downloade, så du kan lytte til demoer og læse om meditationerne.

Du får adgang til alle meditationer i fuld længde samt features for 35 kr om måneden.

Du giver et gavekort til appen ved at købe gavekort til App Store eller Google Play

Herhjemme gør vi det på lidt forskellige måder:

- Mine børn Lytter til Tjugga lydmeditationerne

- Vi læser bog først og de hører lydmeditation bagefter

- Der læses højt fra den ''store'' Tjugga bog - og min mindste søn kan sidde med papbogen i hænderne, så han ikke river i siderne på den store bog. (Derfor valgte mit forlag og jeg at lave en papbog udgave - så de mindste kan få Tjugga helt tæt på)

(Billede: min lille søn Knud på 1 år er faldet i søvn under højtlæsningen. Han lytter også til meditationerne i App'en dagligt)

I serien med Tjugga findes der lydmeditationer med forskellige temaer. Alle kan de høres uafhængigt af hinanden.

Du kan læse mere og lytte til lydklip fra Tjugga meditationerne - og de andre lydmeditationer jeg har lavet til både store og små. Du får nemt adgang til det hele via min App ''Emilie Jacobsen Meditationer''

Her kan du se en video med forskellige familier der bruger lydmeditationerne og bøgerne med Tjugga.

Du kan afspille meditationerne lige så meget der er brug for i dag og nattetimerne - som det passer jer bedst. Der er ikke nogen begrænsning på eller regler for hvornår eller hvor meget Tjugga må afspilles. Jeg oplever en gang imellem at forældre spørger mig om børn kan blive ''afhængige af Tjugga''. Lad mig formulere det sådan her: børn ER afhængige af tryghed, genkendelighed og omsorg. Intentionen med Tjugga er at støtte til netop dette.

I playliste funktionen på appen, kan du lægge en eller flere meditationer og lave lige netop den playliste I har lyst til. Det smarte ved playliste funktionen er, at playlisten eller den enkelte meditation der er valgt, kører på repeat, så der faktisk kan køre beroligende toner hele natten/ under hele lurtiden.

Bøgerne med Tjugga

Tjugga findes også i bogform i fire udgaver. Billedbøgerne med Tjugga er ikke identiske med lydmeditationerne, men de supplerer selvfølgelig hinanden rigtig godt alligevel.

Der er forskel på billedebøgerne og papbøgern , da papbogs udgaverne er tiltænkt de allermindste.

Tjugga er for alle, dog er der selvfølgelig forskel på ''forståelsen'' af Tjuggas ord, alt efter hvor gammelt barnet er. En rolig, kærlig stemme, blide toner, Tjuggas godnatremse, kærlige bekræftelser og dejlige laaaaange gab - kan sagtens støtte det helt lille barn/baby til at falde til ro.

Både lydmeditationer kan afspilles og bøgerne læses højt, for baby i maven hvis du er gravid. Det skaber genkendelighed og tryghed, da baby jo kan høre din dejlige stemme og de beroligende meditationer inde fra livmoderen.

''Natbjørnen Tjugga - søvnmeditation for børn''

Det er puttetid og dagens mange indtryk kan gøre det svært at finde ro og falde i søvn. Men sådan behøver det ikke at være, for Natbjørnen Tjugga er kommet fra Natskoven.

Tjugga er en søvnmeditation, der er nem at gå til for både børn og voksne. Med sin varme bjørnepels og duften af stjernestøv i Natskoven, gør Tjugga det både hyggeligt og trygt at falde i søvn.

En godnathistorie, der via forskellige teknikker, hjælper med at få dit barn til at slappe af. I Natbjørnen Tjugga finder du elementer af meditation, remser og fokus på oplæsning. Den er skabt af kærlighed til børn – og til deres forældre!

''Tæl med Tjugga''

Er en bæredygtig tællebog produceret i 100% genbrugspap. Med Tjugga kan de allermindste lære tallene 1-10 bedre at kende, samtidig med at de kan dykke ned i hyggelige illustrationer af Tjugga og naturelementer.

''Natbjørnen Tjugga og kærlighedsblomsterne - søvnmeditation for børn om kærlighed og selvværd''

Det er puttetid og Natbjørnen Tjugga er kommet for at invitere dit barn på en drømmerejse til Natskoven, hvor de sammen kan plante en helt unik kærlighedsblomst. Kærlighedsblomsten hjælper dit barn med at samle fokus og bearbejde dagens mange indtryk.

''Natbjørnen Tjugga og kærlighedsblomsterne'' er en søvnmeditation skabt med et ønske om at styrke dit barns selvværd og fylde ham/hende med kærlighed og ro. Fuld af magiske illustrationer understøtter bogen dit barns fantasi. Og med konkrete meditative redskaber hjælper Tjugga dit barn med trygt og roligt at give sig hen til søvnen.

Bogen er målrettet børn i børnehave, SFO og skolealderen.

''Natbjørnen Tjugga- søvnmeditation for de allermindste''

Bestselleren ''Natbjørnen Tjugga - søvnmeditation for børn'' findes også i papbogsudgave så de mindste kan komme helt tæt på Tjugga, da den kan holde til lidt grovere motorik. Bogen indeholder nogle af de samme illustrationer fra billedbogen og teksten er omskrevet til at passe til papbogen.

Papbogen er et godt supplement til den store billedbog. Herhjemme læses der tit højt fra den store billedbog, og så kan vores yngste barn sidde med papbogen i hænderne imens.

Derfor anbefaler jeg at anskaffe begge bøger, for selvom de minder om hianden- supplerer de hinanden rigtig godt.

Klik til højre for at læse andres anbefalinger af Tjugga:

Tjugga virker ikke for mit barn - hvad gør jeg galt?

Hvis dit barn har svært ved at sove, kan der være forskellige faktorer der spiller ind, og det skriver jeg meget mere om længere nede i indlægget.

Hvis dit barn ikke tager imod, bliver mere urolig, så kan det være fordi at Tjugga som ''lyd'' ikke er et match for dit barn, men at dit barn derimod bedre kan give sig hen i et visuelt univers - som er muligt at få i bøgerne. Hold en pause og introducer Tjugga igen på et senere tidspunkt, det kan være ''Babymeditation'' hvor det kun er blide toner, og ingen speak, der støtter bedst lige nu. Via appen ''Emilie Jacobsen meditationer'' får du adgang til ALLE meditationer for 35 kr om måneden.

Nogle børn kan også reagere med gråd når de skal sove, fordi dagens mange indtryk ''mærkes'' og der er det trygt for barnet at have noget velkendt og at mærke ro og omsorg fra sin ''voksen''.

Sygdom, tandfrembrud mm kan give anledning til uro - Tjugga er et redskab til at støtte, så selvom barnet måske ikke falder i søvn, kan det være med til at skabe en form for ro og være en hjælp for os forældre til at bevare roen - og selv blive beroliget af meditationerne.

Tjugga kan være rar at have med på rejse, som støtte ved ''ændringer i hverdagen'' mm. Et genkendeligt univers kan være med til at skabe ro og tryghed ved ''skift'' eller når tingene ikke er som det plejer at være.

Forslag til at ''invitere barnet ind i Tjuggas univers''

I Bøgerne med Tjugga er der i starten af bøgerne, introduktion til hvordan du kan læse højt og sætte nogle gode rammer for højtlæsningen. Følgende er til inspiration og kan både bruges til at skabe rammer omkring højtlæsningen eller når der skal lyttes til meditationerne.

Det kan være rigtig godt at give stemningen derhjemme før puttetid, et eftertjek. Følgende er ud fra erfaringer vi har gjort os herhjemme - så pluk af det som giver mening for dig.

- Sænk forventningerne til dit barns søvn og bliv bevidst om ''sammenligning'' med andre. Du gør det så godt som forælder, det sidste du har brug for er at føle yderligere pres, fordi du sammenligner dig med andre.

- Lyt til Tjugga i dagtimerne, imens I sidder og tegner/ hygger/ foretager jer noget roligt. Derved er Tjugga ''velkendt'' inden barnet ligger i sengen.

- Ret opmærksomheden mod din egen energi omkring puttetid - jeg forstår virkelig godt at putning kan føles stressende når man har været igang hele dagen, og der så også er uro ved sengetid, når man bare gerne vil slappe af! Det er en god investering at sætte god tid af til putning. Børn tager tid og det kan være rigtig hårdt, men det er os voksne der skal sætte de omsorgsfulde og kærlige rammer, så putningen bliver så god og tryg som mulig.

- Vær bevidst om at træde ind i en rolig energi. F.eks. dine bevægelser, ''hurtighed'' og toneleje op til selve putningen - altså før Tjugga overhovedet sættes på/bogen findes frem. Dette er med til at skabe en god og rolig stemning. Børn spejler sig i os og vores energi - derfor er vi nødt til at se på os selv og vores eget ''bidrag'' til stemningen i hjemmet.

- Børn bliver dagligt bombarderet med mange indtryk der kan gøre det svært at ''falde ned'' og give sig hen til roen. Massage, blide tryk og klem på kroppen, kan hjælpe på en krop der er urolig. Eller bare en hånd på hovedet, maven, ryggen eller fødderne.Du mærker dit barn bedst, så gå med det som føles rigtigt og som dit barn udtrykker er rart. Hvis berøring er forstyrrende/ over barnets grænse, skal vi respektere det. Nogen gange er det nok at vi bare er der, udstråler ro, tager dybe vejrtrækninger sammen med barnet og Tjugga.

- Et dejligt bad inden sengetid imens der lyttes til ''babymeditation'' fra samme app, kan hjælpe med at skabe en behagelig og rolig stemning.

- Lyt til Tjugga sammen med dit barn og gab med når Tjugga gaber/ tag dybe indåndinger når Tjugga tager dybe vejrtrækninger.

- Det kan hjælpe nogen børn at se Tjugga, så de ser hvordan Tjugga ser ud. Vis forsiden på bogen eller de ''coverbilleder'' der er på meditationerne inde på shoppen - eller vis billeder fra Tjuggas instagram @tjugga_

- For nogen lander Tjugga med det samme, andre har brug for tid.

Jeg har fået lov til at dele disse to beskeder fra en mor, hvor Tjugga skulle ''have lov at lande''

Tjugga er et værktøj med et ønske om at skabe mere ro og fylde barnet med større selvværd. Derfor føles det ikke sandt for mig jeg, at gå ud og markedsføre Tjugga med en retorik om at der er ''søvngaranti'', selvom mange har spurgt om jeg ikke burde gøre det, når nu tusinder af børn falder til ro til den, men det er ikke det jeg ønsker at Tjugga skal være. Jeg ønsker heller ikke at lægge det pres på børn og forældre i form af forventninger.

Tjugga er kanal for kærlighed. Igennem gentagelser, skabes der tryghed og tryghed giver ro.

Tjugga er her for at give kærlighed, skabe tryghed, nærvær og ro. Tjugga ønsker at lade både børn og voksne vide at de er fantastiske lige nøjagtig som de er.

Er du interesseret i mere viden om børns søvn og støtte til putning, så har jeg lavet et online foredrag med Katrine Birk: ''Rolig putning - online foredrag om forældre-power og børns søvn''

Du finder foredraget lige her

Lydmeditationerne og bøgerne med Natbjørnen Tjugga har bredt sig inde for områderne:

-Institutioner /dagtilbud

- Døgninstitutioner

- Specialtilbud

- Børneafdelinger

- Skoler

- Hospice

- Unge psykisk sårbare

- Plejehjem / demens afsnit

- Børnepsykiatrien

- Børn med brug for ekstra støtte (ADHD, autisme, præmatur, angst, sorgbearbejdelse, funktionsnedsættelse - psykisk/fysisk)

Fairtrade muleposerne med søde Tjugga kan købes hos www.forlagetaronsen.dk, hvor du også finder bøgerne.

Hvis du ønsker en meditation hvor der er fokus på et hvil, istedet for søvn, anbefaler jeg også Ræven Sally. Ræven Sally kan bruges som en lille pause i løbet af dagen, men nogen vælger også at bruge Sally i forbindelse med putning. I Sally indgår der opvågningsfase - I meditationerne med Natbjørnen Tjugga er der kun nedlukningsfase.

Udover Tjugga og Sally har jeg også produceret mange andre meditationer for både store og små.

Du finder dem i min app hvor du kan lytte til demoer. Appen er gratis at downloade og lytte til demoer. Ved at abonnere på min app, får du for 35 kr om måneden adgang til ALLE lydmeditationer i fuld længde samt features.

Tjugga vinder Børn i byen prisen ''Bedste børnekultur- personlighed'' 2019.

I November 2019 afgjorde brugernes stemmer, hvem der skulle vinde i kategorien ''Bedste børnekulturpersonlighed''. I kategorien var Hr. Skæg, Sofie Linde, Motor Mille, Popsi & Krille og Tjugga. Det er en meget stor ære at have vundet prisen, og jeg er meget meget taknemmelig for alle stemmerne! Min søn William var med til at modtage prisen, det er ham der har fundet på Tjuggas navn og at Tjugga skulle være en bjørn.

Om skaberen bag Tjugga

Mit navn er Emilie Melgaard Jacobsen, jeg er mor, forfatter, foredragsholder, skaberen bag Natbjørnen Tjugga og de andre meditationer du finder i min App.

Jeg er forfatteren og illustratoren bag bøgerne om ''Natbjørnen Tjugga'' som du finder hos din lokale boghandler eller hos Forlaget Aronsen.

Jeg er uddannet pædagog, og har i min studietid og i mit arbejde som pædagog, brugt højtlæsning og guidede meditationer som redskab til både børn, unge, voksne og ældre. Jeg valgte at gå selvstændig, for at skabe produkter der kunne hjælpe endnu flere. 

Jeg er gift med Daniel, mor til William på 6 år, Knud på snart 2 år og vi venter os vores tredje barn.

For samarbejder eller booking til events, foredrag mm. kan du skrive til:

kontaktemiliejacobsen@gmail.com

Følg med på instagram:

@emiliemelgaardjacobsen

@tjugga_

Kærlig hilsen Emilie

6,966 views